På Midtjysk Efterskole bliver du en del af en
kontaktgruppe
Allerede på første skoledag møder du din kontaktgruppe og din
kontaktlærer.
Du møder din kontaktgruppe hver uge
Hver uge holder vi en times kontaktgruppemøde, hvor vi arbejder ud
fra en dagsorden, som på forhånd er fastsat ud fra de temaer og
dilemmaer, som vi synes, du skal møde på din vej.
Vi lytter til hinanden
Kontaktgruppemøderne er et forum, hvor vi lytter til hinanden,
debatterer, diskuterer, snakker, sludrer og hygger.
Du kommer til at arbejde med din udvikling
Gennem samarbejde mellem din kontaktlærer og dig arbejder vi med
din personlige, faglige og sociale udvikling. Fire gange i løbet af
året kommer du til individuel samtale med din kontaktlærer.
Arbejdet munder sidst på skoleåret ud i et samarbejde omkring
udarbejdelse af din udtalelse.