Du kommer til at se og sanse
På kunstlinjen kommer du til at arbejde og eksperimentere
med kunst og design.
Du skal opleve og analysere kunst, design og håndværk. På den måde
kommer du til at se og sanse på en rig og nuanceret måde. Du kommer
til at arbejde kreativt og eksperimenterende, individuelt og sammen
med andre.
I arbejdet bliver du præsenteret for mange forskellige metoder,
teknikker og materialer.
Du vil blive inspireret til design og kunst
Vi finder vores inspiration til at skabe gennem kunst, musik,
drømmerejser, udstillinger, værkstedsbesøg og selvfølgelig de
mennesker og den natur, der omgiver os.
Du vil komme til at arbejde med kunst og
design
Vi arbejder med træ, keramik, tekstiler, maleri, tegning, skulptur,
foto, computer, performance.....
Dine ting vil blive set
Du kommer til at være med til at lave udstillinger og udsmykninger
- hvor du udstiller dine produkter. Det kan f.eks. være i byen
eller inde og uden for Midtjysk Efterskole.